Når trygheden er gul og blå
Reportage fra Kommunernes Tryghedsdag 2012
Tryghed er godt. Strategisk set og i praksis. Tryghed er et svensk varemærke. Men kan man ikke få for meget af al den tryghed? På Kommunernes Tryghedsdag den 26. januar 2012 stillede Den Trygge Kommune skarpt på svenskernes arbejde med tryghed. På konferencen var deltagere fra Danmark og Sverige, og journalist Lotte Mejlhede guidede alle sikkert gennem dagen.
Af Malene Mouritze Marfelt, sekretariatet for Den Trygge Kommune
Under fornemme rammer i Nationalmuseets festsal var 130 deltagere fra Danmark og Sverige samlet til en inspirationsdag om de svenske kommuners tryghedsarbejde.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen, ambassadør for Den Trygge Kommune, bød velkommen og talte bl.a. om tryghedens betydning for vores velbefindende. Han slog på borgerinddragelse som en vigtig ingrediens i opskriften på et trygt og sikkert samfund.
- ”Borgerne skal med i tryghedsarbejdet – det er nødvendigt, og det er også her, at innovationen og kreativiteten befinder sig. Borgerne har den største forståelse for utrygheden i et område – og det er ofte dem, der har de bedste forslag til, hvordan vi kommer den til livs. Ved at lytte til og hjælpe lokale kræfter og beboere kan vi skabe varige løsninger, der øger trygheden”, sagde Manu Sareen.
Manu Sareen, ambassadør for Den Trygge Kommune
UNDGÅ AL DEN FORSIGTIGHED
Den svenske psykiatrichef, David Eberhard, lagde hårdt ud ved at betegne svenskerne som en nation af tryghedsnarkomaner. Ifølge psykiateren har den svenske velfærdsstat med sine mange velmenende anvisninger og restriktioner på alle livets områder skabt en nation af lettere angste mennesker.
Festsalen på Nationalmuseet
- ”Jo mere tryghed, vi får, desto mere tryghed søger vi. Er det fx farligt at cykle uden cykelhjelm, at dykke eller at spise paté? Alt er jo relativt. Intet er sikkert. Det eneste sikre er, at vi alle med 100 % sikkerhed skal dø en dag”, sagde han.
David Eberhard advarede om, at al den tale om forsigtighed og tryghed fører til handlingslammede mennesker og har negative konsekvenser for samfundet. Han henviste til, at antallet af svenskere, der bliver indlagt med psykiske lidelser, er steget med 200 % på mindre end 10 år. Folk frygter det måske farlige, det, der er forbundet med enhver form for risiko.
Men der er grund til at huske på, at menneskeheden – også den svenske – aldrig har været mere sikker, levet sundere og længere end nogensinde før i historien. Han opfordrede til at slippe kontrollen og lade folk tage ansvar for deres eget liv.
TRYGHED SOM VELFÆRDSFAKTOR
Marcus Cato, forsker ved Sveriges Kommuner og Landsting, SKL, der er søsterorganisation til det danske KL, fortalte i dagens andet foredrag om SKL’s indsats for at støtte kommunernes og landstingenes arbejde med at fremme tryghed og sikkerhed. Fokus ligger i 2012 specielt på beredskabsarbejdet (brandvæsen, ambulancer og politi), og SKL har netop udgivet publikationen ”Öppna jämförelser – Trygghet och säkerhet 2011”, der beskriver, måler og sammenligner faktiske begivenheder og oplevelsen af tryghed i relation til ulykker, kriminalitet og kriser i de svenske kommuner. Publikationen indeholder bl.a. svar på:
1) Hvilke kommuner, der er tryggest og sikrest i Sverige
2) Hvilke ressourcer, der anvendes i trygheds- og sikkerhedsarbejdet
3) Hvad man kan lære af andre kommuner
4) Hvilken betydning kønssammensætningen i en kommune har for tryghed og sikkerhed.
Publikationen kan downloades her: http://dentryggekommune.dk/publikationer
Kaffepause i festsalen
VERDENS TRYGGESTE HOVEDSTAD
Stockholm skal være verdens tryggeste hovedstad! Sådan lyder visionen for byens kriminalitets-forebyggende program i år 2030. Niklas Roth, projektleder i Stockholm Kommune, fortalte om Stockholms arbejde med tryghed – herunder især om byens arbejde med tryghedsmålinger. På baggrund af tryghedsmålinger i 2008 og 2011 kunne han konstatere, at Stockholm er på rette vej.
- ”Stockholm er blevet en tryggere by. Antallet af stockholmere, der føler sig utrygge og udsat for kriminalitet, er mindsket de seneste tre år. Byen opleves lysere om aftenen, der er mindre graffiti og hærværk, forklarede han.
MALMØ OG MEDIERNE
Fra den svenske hovedstad tog vi til Malmø, hvor højere uddannelsesniveau, bedre integration og flere med udenlandsk baggrund i arbejde er fokusområder i arbejdet med at øge trygheden i Skåne. Tryghedsdirektøren i Malmø Kommune, Per-Erik Ebbeståhl, fortalte om kommunens tværgående indsats vedrørende kriminalitet, sikkerhed, forsikring og beredskab. Han slog fast, at Malmø på trods af en stribe skyderier i gaderne den seneste tid, fortsat er en sikker og tryg by, og at størstedelen af indbyggerne i byen oplever Malmø som tryg.
Per-Erik Ebbeståhl, tryghedsdirektør i Malmø Kommune
- ”Mediernes håndtering af skyderierne har givet anledning til angst blandt mange i den svenske befolkning. Faktum er dog, at størstedelen af indbyggerne i Malmø føler sig trygge og ikke frygter skyderierne, der finder sted ved et boligområde i udkanten af Malmø. Medierne har en stor betydning for vores tryghedsfølelse”, konstaterede Per-Erik Ebbeståhl.
TRYGHEDSVANDRINGER
Fra Malmø gik turen videre til Gøteborg, hvor indbyggerne i mange år har vandret byen tynd for at skabe tryghed. Tryghedsvandringer er et svensk koncept, der kort fortalt går ud på, at man samler en række forskellige borgere samt repræsentanter fra kommuner og andre myndigheder og går en tur i boligområdet. Vandringen bliver planlagt og gennemført i fællesskab, og deltagerne får mulighed for at gå i dialog om, hvad de føler sig henholdsvis trygge og utrygge ved. Herefter bliver der, hvis muligt, fulgt op på forslag til forbedringer af trygheden. Forbedringerne kan være alt fra bedre belysning, fjernelse af en hæk eller af graffiti.
- ”Når tryghedsvandringer fungerer bedst, kan de udfylde flere vigtige funktioner for kommune, boligselskab og beboere”, sagde Mia Andersson-Ek, der gennem en årrække har planlagt og gennemført tryghedsvandringer i Gøteborg-området.
Mia Andersson-EK, projektleder i Gøteborg Kommune
Mia Andersson-Ek henviste til publikationerne ”Tryghedsvandring – en vejledning” og
- ”Tryghedsvandring – tanker på vejen”, der sammen beskriver, hvordan en tryghedsvandring udvikles, gennemføres og evalueres. Konceptet er udviklet af arkitekt Gerd Cruse Sondén i 2001, og bliver i dag anvendt over hele Sverige.
Publikationerne ”Tryghedsvandring – en vejledning” og ”Tryghedsvandring – tanker på vejen” kan downloades her: http://dentryggekommune.dk/publikationer
KORTLÆGNING AF KRIMINALITET
Ulf Malm, direktør i Malm Kommunikation AB, rundede rækken af svenske foredrag af med at fortælle om sit arbejde med kortlægning af kriminalitet og utryghed i boligområder. I mere end et årti har han udviklet sikkerheds- tryghedskontroller til mindskelse af kriminalitet og hærværk i bl.a. Göteborg, Stockholm og Karlskrona. Og Ulf Malm argumenterede for, at tryghedsmålinger gennem de sidste mange år viser, at utrygheden generelt er faldet i de svenske boligområder.
Ulf Malm, konsulent i Malm Kommunikation AB
- ”Utrygheden er mindsket i Sverige. Ved at spørge til beboernes opfattelse af utryghed og bede om deres forslag til forbedringer af trygheden har vi skabt mere tryghed. Ulf Malm pegede på, at helt små tiltag kan have stor effekt for trygheden. Fx kan istandsættelse af en trist og grå kælder gøre meget for folks tryghedsfølelse, fastslog Ulf Malm og henviste til, at beboere i boligkomplekser føler sig mest utrygge på kælderarealer og i vaskerum.
HVAD KAN VI LÆRE AF SVENSKERNE?
Eftermiddagens debatpanel bestod af danske repræsentanter fra henholdsvis Odense Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Politi, KL og Boligselskabernes Landsforening.
Ordstyrer Lotte Mejlhede skød med spørgsmålet ”Hvad kan vi lære af svenskerne?” den danske paneldebat i gang, og der var en generel enighed om, at det svenske greb på tryghed indeholder nogle inspirerende elementer, om end ikke alle tiltag uden videre lader sig overføre til danske forhold.
- ”Vi kan lære en masse af svenskernes erfaringer. De arbejder systematisk med tryghed og sikkerhed og er kritiske overfor egne metoder, sagde Per Jensen, projektchef i Aarhus Kommune.
- ”Svenskerne har planlagt sig ud af utrygheden. Nogle danske byplanlæggere burde have røde ører. En stor del af vores problemer skyldes dårlig byplanlægning”, sagde Leif Hansen, stabschef i Odense Kommune og henviste problemerne i Vollsmose.
- ”Jeg synes ikke, at kommunerne skal til at ansætte tryghedsdirektører, som de har gjort i Sverige. Det ville give et forkert signal; at det er kommunen, der klarer trygheden. Og det går jo stik imod vores ønske om at inddrage borgere og civilsamfund”, sagde Kathrine Bek Nyboe, konsulent i KL.
Paneldebat: Hvad kan vi lære af de svenske kommuner?
- ”Der bliver også lavet tryghedsmålinger i Danmark. Men det ville være fint at gøre dem sammenlignelige på nationalt plan, som man har gjort det i Sverige. Vi skal blive bedre til at dele viden og erfaringer kommunerne imellem”, sagde Mogens Lauridsen, politiinspektør ved Københavns Politi.
- ”Vi mangler ikke tryghed i Danmark – men i nogle få boligområder. Her er borgerinddragelse og beboerdemokrati hjørnestenene for et tryggere nærmiljø”, sagde Carina Seifert, ledelseskoordinator i Boligselskabernes Landsforening.
TRYGHEDSPRISEN 2012
Sidst på dagen blev Tryghedsprisen 2012 uddelt. Tryghedsprisen blev uddelt på baggrund af Den Trygge Kommunes idékonkurrence med titlen: Hvordan kan lokalsamfund bidrage til at skabe tryghed? Formålet med idékonkurrencen er at give plads til utraditionelle, innovative og enkle løsningsforslag, der viser, hvordan lokalsamfund kan bidrage til at skabe tryghed.
Prisen for den bedste idé gik til VIA University College og Aarhus Kommune for i partnerskab at skabe tryghed i udsatte boligområder. Udover at udvikle teorier og metoder til ’Community Development’ omfatter projektet også et socialt laboratorium, hvor 40 studerende indgår i frivilligt socialt arbejde i form af konkrete boligsociale aktiviteter, udviklingsprojekter og social innovation.
Partnerskabet, der har været i gang siden august 2011, ruster de studerende til selvstændigt at varetage projekter og bidrager samtidig til udvikling på området, og dermed til kvalificering af kommende boligsociale indsatser.
- ”Styrken ved vinderprojektet er, at det kan bruges til at motivere andre faggrupper til lignende frivillige indsatser med henblik på at skabe tryghed. Det er en rigtig god måde at styrke den boligsociale indsats på i problemfyldte boligområder, og det kan være med til at skabe øget tryghed for beboerne”, udtalte Hanne Berg, afdelingsdirektør i Gjensidige Forsikring ved prisoverrækkelsen.
Overrækkelse af Tryghedsprisen 2012
Tryghedsprisen på 25.000 kr. blev uddelt af Gjensidige Forsikring, som støtter Den Trygge Kommune økonomisk.
Du kan downloade præsentationerne fra dagen her
Du kan læse mere om Tryghedsprisen 2012 her
Du kan se flere billeder fra dagen her