De frivillige og velfærdsstaten
Hvordan skal og kan det frivillige arbejde bidrage til trygheden? Spørgsmålet var et gennemgående tema på konferencen ’De frivillige og velfærdsstaten’, som blev afholdt i regi af Den Trygge Kommune den 13. oktober 2011. Journalist Lotte Mejlhede fra TV2 News førte de godt 120 deltagere sikkert gennem dagen, hvor de fleste var enige i, at frivilligt arbejde er godt – både for samfundet og for den, der udfører det.
Af Malene Mouritze Marfelt og Maren Egedorf, EIRM, sekretariatet for Den Trygge Kommune
SOCIAL VÆRNEPLIGT
Henrik Jensen, forfatter og lektor på RUC, indledte konferencen med at konstatere, at højkonjunkturens frikvarter er overstået. Nu ringer klokken. Det er nu, at pligtkulturen skal frem. Ikke som en overdosis - men for at skabe balance. Han appellerede til det ordentlige menneske i os alle – et menneske, der stiller op og giver en hånd i lokalsamfundet, når der er brug for det. Han foreslog en social værnepligt, der pålægger samfundets mænd som kvinder at bruge op til et halvt år på at hjælpe til med sociale, sundhedsmæssige og kulturelle opgaver overalt i landets kommuner: gøre rent, køre mad ud, løfte, bære ved og være med.
Henrik Jensen henviste til, at en sådan social værnepligt vil have en integrerende virkning. ”Integration af generationerne er tiltrængt, så unge kan få et begreb om, hvordan ’den anden halvdel’ lever, og ikke mindst integration af allehånde etniske grupper og overbevisninger, inden for rammen af en nødvendig og meningsfuld samfundsmæssig praksis”, sagde han og supplerede: ”Og tænk lige på, hvor meget samfundet kan spare – penge, som fx kan bruges på bedre uddannelser”.
Anna Karina Nickelsen tog herefter over og forklarede, hvordan hun som sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd ser tryghed gå hånd i hånd med forebyggelse af kriminalitet. ”Den måde vi i samfundet arbejder med tryghed og tillid på, er ved at fokusere på at opbygge samfundet og dets borgere. Således hænger tryghed i et givent samfund sammen med dets evne til at være opbyggende”, sagde hun blandt andet.
Spørgsmål fra salen
SUPPLEMENT TIL KOMMUNAL OPGAVELØSNING
”Når jeg hører ordet frivillig, bliver jeg glad i låget!”. Sådan indledte Preben Etwil, bestyrelsesmedlem i Socialpolitisk Forening, formiddagens paneldebat, hvor spørgsmålet om, om frivilligt arbejde er en sparemodel eller en ny vej til tryghedsskabelse, blev diskuteret. I panelet sad også Dennis Kristensen, forbundsformand hos FOA, Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, Lars H. Olsen, kommunaldirektør i Fanø Kommune og Ole Pass, socialchef i Rødovre Kommune.
I tilfældet Fanø Kommune er frivilligt arbejde en forudsætning for, at kommunen fortsat kan løfte de opgaver, de har, sagde Lars H. Olsen: ”Jeg har ikke hænder nok til at levere varen. Det er udgangspunktet. Det er ikke et spørgsmål om penge”. Som eksempel pegede han på øens frivillige stormflodsberedskab, der træder til, når digerne bliver presset af vandmasserne, og der er stor risiko for oversvømmelse.
Grænsen for hvilke opgaver, der kan overdrages til frivillige, blev diskuteret. Skillelinjen syntes at gå ved de kommunale kerneopgaver – som ikke er så nemme at definere. ”Det, der er offentlige kerneydelser, kan man ikke slå op”, sagde Ole Pass, socialchef i Rødovre kommune. Ydermere pegede Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, på, at ikke alle opgaver kan varetages af frivillige. ”Nogle opgaver kræver en stor faglighed, og det kan frivillige ikke altid leve op til”, sagde han.
De fem debattører var generelt enige i, at frivilligt arbejde gavner samfundet og er et godt supplement til den offentlige sektors håndtering af velfærdssamfundets fremtidige opgaver. Dog understregede Dennis Kristensen fra FOA, at de offentlige ansatte skal bevare værdien i deres arbejdsopgaver: ”De spændende opgaver skal ikke kun gå til de frivillige”, fastslog han.
Dagen bragte mange eksempler på frivilligt arbejde, og flere blev præsenteret fra talerstolen.
Konferencesalen
GADEIDRÆT SOM FREMTIDENS FORENINGSLIV
Simon Prahm, direktør i GAM3 fortalte, hvordan han har haft succes med at organisere frivillige og unge fra udsatte boligområder med henblik på at lave gadeidræt. Gennem mobiltelefoni og sociale medier har Gam3 til formål at få de unge i gang med idræt på deres egne præmisser. Men der har været flere og andre resultater end de tilsigtede. Heldigvis positive. For eksempel har aktiviteterne medført større accept af de unge i lokalområderne. Et eksempel var fortællingen om en ældre mand, der havde gået store omveje for at undgå de unge, når han skulle ud at handle. Men da han så de unge løbe rundt og spille fodbold, oplevede han dem pludselig som ufarlige. De var jo ikke anderledes, end han selv var som barn.
SVÆRT AT ACCEPTERE BYENS UDSATTE
Samme grad af accept af målgruppen for det frivillige arbejde har Kirkens Korshær svært ved at opnå. ”Man fjerner gadebænke, fjerner det grimme, den dårlige samvittighed. Stofmisbrugerne, de psykisk syge. De forsvinder ikke, men er væk fra mig og mine nærmeste”, sagde Michael Wulff, organisationskonsulent i Kirkens Korshær, om en af de mange udfordringer, som Kirkens Korshær står overfor i deres arbejde på at få skabt accept af deres målgruppe. Men her er der også solstrålehistorier. Michael Wulff fortalte om et samarbejde, som Kirkens Korshær har etableret med butiksejere i Odense i nærheden af en af Kirkens Korshærs varmestuer. Tidligere klagede butiksejerne over varmestuen, og dem der besøgte den – i dag er der skabt gensidig forståelse af alles ret til at være i og bruge byen. Og en tidligere modstander er nu frivillig i varmestuen. Sådan kan det gå!
Michael Wulff, organisationskonsulent i Kirkens Korshær
URBAN FARMING SOM SOCIAL GØDNING
På det urbane eksperiment Prags Have på Amager bygger frivillige ud og op med skæve drivhuse, vertikale haver, udekøkkener og mobile plantekasser. Til stor gavn for trygheden i lokalsamfundet. Initiativtager til eksperimentet Steen Andersen fortalte om igangsættelsen af projektet og om den overvældende interesse fra især børn og unge for at dyrke grøntsager og deltage i fællesspisning. Steen Andersen forklarede, at udgangspunktet for initiativet er at møde hinanden på lige plan. ”Vi er her frivilligt, ikke fordi det er vores arbejde”, understregede han.
FRIVILLIGE FØRER IKKE JOURNAL
Ulla Sørensen, mentorkoordinator på Jobcenter Middelfart, gik på talerstolen og fortalte om kommunens store succes med et mentorkorps af frivillige, der er tilknyttet unge i kommunen, der skal have en hjælpende hånd til at komme i gang med eller fastholdes i enten praktik eller uddannelse. ”De frivillige kan nå borgerne på en helt anden måde. De er ikke systemets mennesker. De fører ikke journal, men har tid til at engagere sig som hele mennesker”, sagde hun. Helt konkret har hun opnået at fastholde 42 % på den ungdomsuddannelse, de var i gang med, rykket 22 % fra kontanthjælp til uddannelse og overflyttet 11 % fra sygemelding til uddannelse.
FORVENTNINGER FRA FREMTIDENS FRIVILLIGE
Eftermiddagens paneldebat havde fokus på fremtidens frivillige i relation til trygheden. Her blev det ivrigt diskuteret, hvordan fremtidige forsikringsløsninger til frivillige kan tage sig ud. Repræsentanter fra bl.a. Hjemmeværnet og Ungdommens Røde Kors redegjorde for strategier for ledelse og motivering af frivillige. Og endelig var debatten koncentreret om sociale partnerskaber og om, hvor meget gavn private virksomheder kan få ved at engagere sig i frivilligt arbejde.
Deltagerne i eftermiddagens paneldebat
Et af de forhold, der blev nævnt som en af de vigtigste parametre for at holde på de frivillige, var anerkendelse og i stigende omfang en professionel håndtering af de frivilliges arbejde. De frivillige bliver yngre og yngre, og stiller samme krav til de frivillige organisationer, som de gør til en arbejdsgiver. Der skal være klare rammer og interessante opgaver.
Lotte Mejlhede rundede konferencen af og bemærkede, at dagens indlæg og debatter alle - direkte eller indirekte - havde været centreret omkring tryghed. ”Tryghedsaspektet er til stede i alt, hvad vi rører ved, uden at vi nødvendigvis er bevidste om det”, sluttede hun.
Den Trygge Kommunes næste arrangement, Kommunernes Tryghedsdag, løber af stablen den 26. januar 2012 i København. Her vil der være fokus på svenskernes arbejde med tryghed og Tryghedsprisen 2012 på 25.000 kr. vil blive uddelt.
Læs mere om Kommunernes Tryghedsdag 2012 her