Forord
Vi producerer alle sammen hver evige eneste dag tryghed. Tryghed for os selv og tryghed for hinanden. Og vi producerer langt mere tryghed end utryghed. Det er, hvad denne undersøgelse blandt andet peger på.
Undersøgelsen udtømmer naturligvis på ingen måde danskernes opfattelse af tryghed, og hvordan de skaber tryghed i deres eget liv. Der er alene tale om en række eksemplificerende nedslag i danskeres dagligliv. Undersøgelsen har set på det, der skaber tryghed for danskere på steder, som vi deler med hinanden, og som findes i enhver by, nemlig veje, stier, pladser og parker. Det er de dele af den danske dagligdag, der er i fokus, ikke finanskrise, terrortrusler og klimaforandringer.
Tryghedens trekant
Undersøgelsen viser, at tryghed på det niveau opstår eller retter skabes i et trekantet samspil mellem menneskers opfattelser og følelser (det mentale), mennesker gøren og laden (det sociale) og steders indretning (det fysiske). Tryghed er en følelse, som vi er sammen om at skabe, og noget, som byens rum kan skabe gode eller dårlige rammer for.
Tryghedens selvfølgelighed
Måske vil meget af det, som danskere har fortalt om deres tryghedsfølelse, og hvorfra den måtte hidrøre, fremstå som såre selvfølgeligt for mange læsere. Men der kan være god grund til at minde hinanden om, at en sådan grundlæggende tryghedsfølelse på ingen måde er naturgiven. Den skal netop produceres dagligt, i tillid og i fællesskab. Og den vidner om, som også undersøgelsen i al stilhed peger på, at vi herigennem faktisk udtrykker en vilje til at være samfund. Hvilket man godt kan glemme i en tid, hvor utryghed og usikkerhed uafladeligt er på dagsordenen.
Hvad og hvor og hvornår ikke?
Tryghed er en central følelse i en dansk kontekst. Det ved enhver politiker. Indimellem kan man ligefrem efterlades med et indtryk af, at danskerne ikke kan få tryghed nok. Det er formentlig derfor nødvendigt at få nuanceret tryghedsbegrebet, at få beskrevet og analyseret dette altfavnende og varme begreb nærmere: Hvad er det præcis, folk mener med det? Hvad er det præcis, folk opfatter som trygt? Og – kunne man fristes til at tilføje – hvor er det præcis, at vi har brug for (stor)byens produktive utryghed, dens anonymitet, kølighed og forviklingsmuligheder for at undgå det, digteren Søren Ulrik Thomsen har kaldt ”hyggehelvedet”?
Tegn på tryghed
Denne undersøgelse har ikke som mål at udrede disse spørgsmål. Den har som sagt alene haft som mål at finde eksemplificerende nedslag – tegn på tryghed, hvis dette var muligt. Det er blevet til tegn på tryghed på tre måder. Først og fremmest er undersøgelsen kun tegngivende, det er ikke en omfattende videnskabelig undersøgelse. Dernæst får vi nogle konkrete udsagn om, hvorledes danskere aflæser eller giver tegn på tryghed. Endelig er en hovedkonklusion i undersøgelsen som nævnt, at der er et generelt tegn på tryghed i de danske lokalsamfund.
God læselyst
Finn Kjær Jensen, adm. direktør, European Institute for Risk Management