Indledning
Hvordan ser trygge steder ud? Hvad gør, at man føler sig tryg, når man færdes blandt andre på gader, i parker og på pladser? Hvad kan man selv gøre for at føle sig tryg?
Det har vi spurgt en række danskere med forskellig baggrund og bopæl om, og de har givet os et indblik i, hvordan de oplever tryghed i deres lokalmiljø. Deres beretninger og eksempler danner tilsammen et billede af mennesker, der generelt er trygge ved at færdes i det offentlige rum. Kontakten til andre mennesker er helt central for følelsen af tryghed på gader og stræder. Andre mennesker og deres tilstedeværelse er det mest gennemgående tegn på tryghed. Vi skaber tryghed ved at aflæse hinandens adfærd og ved selv at signalere respekt og fredelige hensigter.
Steders fysiske fremtoning giver indtryk af, hvad de er beregnet til, og steder bærer præg af, hvordan de bliver brugt. Menneskers kontakt med fysiske steder har også betydning for trygheden. Gadebelysning, lys i vinduerne, velholdte veje og pladser er typiske tegn på, at der er mennesker i nærheden, at der er mennesker, som regelmæssigt drager omsorg for rummet, og som samtidig gør steder indbydende og tilgængelige.
Tryghed
Ordet tryghed optræder hyppigt i den offentlige debat, det være sig politisk, i medierne eller folk imellem. De fleste mener nok at vide, hvad vi taler om, når vi taler om tryghed. Imidlertid finder man ikke nogen enkel og blot nogenlunde fælles definition af begrebet tryghed, hverken blandt forskere eller i forbindelse med daglig tale. Spørger man til en definition af begrebet i litteraturen eller i hverdagssproget, erfarer man hurtigt, at begrebet er både uhåndgribeligt, flertydigt og meget afhængigt af den sammenhæng, det indgår i. Forvirrende, som det kan være, peger dette forhold samtidig på, at vi har med et vigtigt og levende begreb at gøre.
Begrebet tryghed minder om et begreb som sundhed. Det er den slags begreber, det kan være nemmere at erfare og tale om, når vi beskæftiger os med dets fravær. Vi går ikke dagligt og fornøjes over vores højre albues virke, men straks albuen ikke er eller gør som forventet, rettes vores opmærksomhed uafladeligt på dens eksistens. På mange måder synes tryghed således også fortrinsvis at dukke op som erfaring og samtaleemne i forbindelse med fravær af tryghed. Det vil sige, når vi føler os utrygge.
Tryghed kan være vanskeligere at tale om end utryghed. Som mennesker hæfter vi os af flere gode grunde mere ved fravær end ved nærvær. Ved manglen snarere end ved tilstedeværelsen. Hvor angst og frygt er stærkt italesat for alle mennesker, peger meget på, at tryghed er tavs.
Trygheden er for de danskere, vi har talt med, så grundlæggende en del af livsvilkårene i Danmark, at den ikke er særlig bemærkelsesværdig. Man taler ikke om det selvfølgelige. Men trygheden kan synliggøres, når der insisterende spørges til den.
Hvis vi ikke blot lidt fattigt skal efterlades med at konstatere, at tryghed er lig med fraværet af utryghed, i lighed med at sundhed er lig med fraværet af sygdom, må det undersøges, hvilke positive aspekter der indgår i begrebet, således som det opfattes, diskuteres og udleves blandt såkaldt almindelige danskere. Det er denne undersøgelse et bidrag til.
En tryghedsvandring
Vi har i januar 2010 gennemført en antropologisk undersøgelse af danskeres opfattelse af tryghed. Vi har lavet nedslag i provinsen og storbyen og har talt med mennesker i Skive, på Amager, på Indre Nørrebro og i andre dele af København. Vi har talt med unge og gamle, kvinder og mænd, skolelærere og parkeringsvagter, pensionister og tømrere, studerende og taxachauffører, pædagoger og ejendomsmæglere, forældre og børn, løbere og ”natteravne” (voksne, der lokalt prøver at skabe tryghed for unge).
Vi har gået med vores informanter rundt i deres lokalområde, vi har kigget på bykort og fotos sammen, og vi har bedt dem udpege de forhold, som er med til at skabe tryghed for dem. Vi har gennemført gruppediskussioner på deres arbejdspladser og længerevarende individuelle interviews i deres hjem og på den måde forsøgt at få et indblik i deres opfattelse af tryghed og deres adfærd i hverdagslivet. Vi har talt om både personlige, sociale og materielle aspekter af tryghed. Vi har talt om, hvordan følelsen af tryghed opleves af den enkelte, og hvordan den skabes og påvirkes i samspil med andre mennesker og de fysiske omgivelser, af land og by, tidspunkt på døgnet, årstiden osv.
Der er tale om en kortvarig kvalitativ undersøgelse med nedslag på forskellige lokaliteter. Målet har ikke været at tale med så mange som muligt eller at opnå en statistisk repræsentativitet i materialet. Målet har i stedet være få uddybet eksempler og fortællinger fra forskellige mennesker og steder. Deraf følger, at rapporten primært er beskrivende frem for analytisk og teoretisk.
Rapporten er opbygget som en gennemgang af den række af forhold og temaer, som vores informanters eksempler og fortællinger grupperer sig omkring. Vores informanter har fortalt og vist os, hvad de opfatter som trygt, og hvorledes de færdes i deres lokalsamfund. Det er os, der på analytisk vis har samlet det, de har fortalt, gjort og peget på, i rapportens hovedkategorier. Og det er os, der i konklusionen foreslår én samlende metafor for de pågældende danskeres opfattelse af tryghed.